Cikader er ikke bare nogle små irriterende støjmonstre, der kan smadre ethvert koncentreret forsøg på endelig at få læst Proust på ens solferie. Nej, skal man tro insektelskere – og The New York Times – er de såmænd også nogle lækkerbiskener, der kan erstatte rejer eller hummer i de fleste retter. Skuffende nok bør man dog stadig ikke spise dem, hvis man lider af skaldyrsallergi.

“Min egen lille tese er, at eliten hader skærmene så meget, fordi de har ført dem tættere på de lavere klasser. De troede, at de var sådan nogle mennesker, der morede sig ved at læse Infinite Jest, men på skærmene er de blevet eksponeret for lavkultur. De har set et afsnit af ’Bachelorette’, de elsker det, og nu gider de slet ikke læse lange bøger uden billeder mere – hvilket jo ikke kan være rigtigt, så hvad er denne skærm for noget heksekunst?!” Skøn lille Politiken-klumme af tidligere Føljeton-chefredaktør Andreas T. Kønig.

“Et højreorienteret tilbageslag i Europa-Parlamentet vil styrke en politik, der er baseret på hensynsløs europæisk isolationisme. En politik, som forsøger at holde resten af klodens problemer på afstand og fortsætte som før, men under vanskeligere forhold. For selvfølgelig vil den økonomiske vækst ikke fortsætte i samme tempo. Selvfølgelig vil den globale økonomiske konkurrence øges. Selvfølgelig vil tvister om forsyningskæder og svindende ressourcer stige. Alle disse problemer vil blive større. Her i Europa søger de højreorienterede at bevare følelsen af, at vi ikke behøver at tage hensyn til resten af planeten. Men de kommer til at løbe panden mod muren, for problemerne vil bare ramme os senere og med større kraft.” Godt interview i Information med det tyske venstrefløjsikon, Die Linkes tidligere formand, Klaus Lederer. Så vi må lige tænke os om, inden vi sætter vores kryds ved valget til Europa-Parlamentet.

Nå, men bare en lille ting. Brug fast håndsæbe i stedet for flydende sæbe. “Generelt er det grønneste valg en old school håndsæbe lavet af planteolie eller animalsk fedt og lud uden en masse ekstra ingredienser. En simpel fast håndsæbe kan udleder en tredjedel færre drivhusgasser sammenlignet med flydende sæbe, viser et studie foretaget af Institut für Umweltingenieurwissenschaften på Die Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) i Zürich,” skriver Washington Post. En tredjedel er også en slags udslip.

Når snakken falder på musik på Føljeton-redaktionen, bliver vi hurtigt opdelt i to lettere ophidsede lejre. Der er dem af os, der foretrækker selve musikken og derfor næsten aldrig lytter til teksterne – faktisk kan vi dårligt nok synge med på vores yndlingssange. Og så er der dem af os, der sætter lyrikken i højsædet og derfor nærstuderer (og husker) hvert eneste ord. Heldigvis er vi langt fra alene om den fejde. Journalist Jemima Skala har spurgt en masse mennesker i musikindustrien, om de mest er en lyrics person eller en music person. Simpelt og sjovt.

Nu virker det, som om vi er besat af Lars Løkke, og det er vi måske også, eller skal vi sige: hans type har en vis fascinationskraft. Men her er så reportagen fra hans fødselsdagsreception, skrevet af Altingets politiske redaktør Esben Schjørring. “Løkke tilhører en generation og Lund Poulsen en del af landet, hvor det eneste naturlige mand og mand i mellem er at give hånd. Det er i hvert fald én af årsagerne til, at deres efterfølgende kram bliver en lidt kejtet affære. Begge er måske også bevidste om den andens talent for at plante knive i en ryg.”

”Mine digte blev skrevet i vrede efter Den Himmelske Freds Plads. Men det, der motiverer de fleste fængselsskrivninger, er en frygt for at glemme. I dag er jeg fri, men regimet har aldrig stoppet sin krig mod ord.” Da Liao Yiwu, kinesisk digter og forfatter, for første gang blev arresteret og fængslet for sin poesi i 1990, var det begyndelsen på en livslang krig mellem utallige manuskripter og en hær af sikkerhedsagenter fra det kinesiske regime. Det har han talt med The Guardian om.

Sideløbende med de seneste par måneders grønne trepartsforhandlinger har den offentlige debat kastet om sig med argumenter for og imod diverse former for grøn omstilling af landbruget. Og de sidste politiske tovtrækninger er ikke ovre endnu. Har du brug for hjælp under finalen til at finde hoved og hale i, hvem i landbruget der egentlig tager klimaforandringerne alvorligt? Nyhedsmediet Impact Insider lærer dig at genkende såkaldte forsinkelsesdiskurser: ”retoriske strategier, der skal få det til at se ud, som om man tager klimaforandringerne alvorligt.”

Alle kender idéen om en fantasiven. Men hvad med en AI-ven? De to kammeratskaber forholder sig lidt på samme måde: en kunstigt opfundet intimitet, hvor en nær persona taler med dig, lytter til dig og rådgiver dig – skabt præcist efter billedet i dit hoved. Forskellen er selvfølgelig, at AI-venner kun optræder gennem digitale platforme, men til gengæld kan ses af alle. Er det en farlig dystopi eller en løsning på en voksende ensomhedsepidemi? En journalist fra The New York Times satte sig for at afprøve det ved at skabe en flok AI-venner og inddrage dem i sit sociale liv.

På TV 2 og DR har der i nogen tid været fokus på hestemishandling i ridesporten. Det drejer sig om ganske få dyr. Måske kunne de store medier brede sig ud og kigge på konventionel griseavl i landbruget, sådan som Dagbladet Information gør i disse dage. Avisen har fået aktindsigt i dyrevelfærdskontroller fra Fødevarestyrelsen. Det er så grænseløst ulækkert. Hvorfor tillader vi denne behandling af dyr?

“I made this banging but, øhh, perhaps it’s because it’s too late and I’m a bit tired.” Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen fylder 60 år i dag. Hvad han ikke har kostet det danske samfund. Altinget løber sammen med mediets politiske analytiker Erik Holstein gennem hele Løkkes politiske karriere. Og som Holstein siger om Løkkes første internationale optræden som statsminister: “Det er decideret pinligt. Han bliver hakket ned i både danske og internationale medier, der er nådesløse i deres dækning. Han efterlader et ekstremt dårligt indtryk og fremstår som en ren amatør.”

Markedet for vintage Ikea-møbler er “red hot”, skriver Washington Post. “Måske skulle du have gemt den Poäng-stol fra 70’erne.” Tja, problemet er vel, at Ikeas møbler holder så dårligt, at de ikke altid overlever en flytning.

Hvordan retter man op på et problem, der befinder sig 24 billioner km væk? Det vil sige helt uden for vores solsystem, hvor ingen gatekeeper er til stede for at undersøge problemets rod? Det har været opgaven for et hold NASA-ingeniører det sidste halve år, idet de har forsøgt reparere en computer på Voyager 1, det fjerneste menneskeskabte rumfartøj, der nogensinde er blevet opsendt. “Det var ikke som at prøve at finde en nål i en høstak, snarere at prøve at undersøge hvert stykke hø for mulige fejl.” Det er problemløsning, der hvor solen ikke rækker. Nærmest ubegribeligt.

Zetlands klimaskribent Thomas Hebsgaard øjner muligheden for, at der kan ske “noget virkelig stort” i forbindelse med den sidste afgørende fase i de grønne trepartsforhandlinger. Han går så langt som at foreslå, at den kommende aftale om grøn omstilling af landbruget kan redde den danske natur. Og det er ikke helt hen i vejret, selvom rigtig meget skal gå op i højere enhed. Forstå, hvorfor Hebsgaard tænder det grønne lys: “Baggrunden for det hele er en kombination af politiske ambitioner, benhårde realiteter og en regering, der på flere fronter er hårdt presset på populariteten.”

“Når jeg kommer ind på et museum i Danmark, føler jeg mig ofte adskilt fra det udstillede værk, enten fordi jeg ikke ser mig selv repræsenteret præcist eller til tider slet ikke repræsenteret. Når repræsentationen er der, er det ofte tonet med forestillinger om hvidt overherredømme”. Performancekunstner Lina Hashim er aktuel med udstillingen Odalisque, hvor hun udfordrer skildringen af arabiske kvinder gennem et indgroet hvidt mandligt blik.

Åh de danske værdier, hvor vi elsker at pynte os med jer. Men stop en halv, hvad er det egentlig, vi praler af? Nul, nix, nada ifølge lektor Andreas Beck Holm. Tværtimod manifesterer vi – og med ’vi’ menes senest Socialdemokratiets Frederik Vad og Venstre-ministrene Morten Dahlin og Marie Bjerre – intet andet end politisk magtfuldkommenhed: ”Hvis du ikke deler det, de [magthaverne] definerer som ‘danske værdier’, er din position per definition illegitim – og det er vel at mærke op til magthaverne selv at vurdere, om dine værdier er ‘danske’ nok. Så behøver man ikke bruge kræfter på demokratisk debat og dialog.”

Nedtællingen til Europa-Parlamentsvalget er gået i gang, og de højrenationale partier står til at ødsle magt til sig. Hvad forklarer deres succes? Spørger man professor i politisk teori Lea Ypi er det, at de sidste årtiers ledere af det europæiske fællesskab har glemt anden halvdel af Machiavellis magtlære: “For at kende folkets natur godt, skal man være en prins […] og for at kende prinsernes natur godt, skal man være af folket.” Macron og kollegaerne holder nok vejret, indtil det er afgjort, om det kommende valg endelig retter op på unionens demokratiske underskud – men de kunne også prøve at genlæse Machiavelli.

På stand-up scenen er autisme en superkraft. Det er faktisk ikke så overraskende: “Det faktum, at autister kan være ret afstumpede og direkte, kan være nyttigt i interaktionen med publikum, fordi vi bare siger, hvad vi tænker, og det kan få et stort grin, fordi det lindrer spændinger.” Det er The Guardian, der gør os klogere synergien.

The Guardian har, som nævnt ovenfor, spurgt samtlige tilgængelige hovedforfattere og review editors af alle IPCC-rapporter siden 2018 – og fået svar fra cirka halvdelen – om, hvordan de håndterer “at deres arbejde bliver ignoreret i årtier, og at de lever i en verden, som deres resultater viser er på en ’motorvej mod helvede’”. Klimaforskerne har nået bristepunktet af depression og lettelse over ikke at have børn, men bliver ved med at arbejde “fordi vi skal gøre det, så [de magtfulde] ikke kan sige, at de ikke vidste det. Vi ved, hvad vi taler om.” Dybt vigtig og tankevækkende feature.

Streamingplatformen Twitch er et forunderligt sted, for hvor kan man ellers se alt fra topprofessionel Counter-Strike til musikproducere, skakspillere, overseksualiserede animefigurer og ikke mindst Bergur Løkke Rasmussen, der fører valgkamp? Undrer du dig over sidstnævnte, er forklaringen egentlig simpel: Hver søndag stempler Moderaternes europaparlamentsvalgskandidat Bergur “SilvaAminus” Løkke ind på Twitch for at spille lidt computer og tage en sludder med sine potentielle vælgere om politik. Euroman har fulgt med fra sidelinjen, og talt med Bergur om den digitale satsning.

“Den allerstørste af disse yachter, Azzam, som var en bestilling til mere end en halv milliard dollars fra den daværende præsident for de Forenede Arabiske Emirater, Sheikh Khalifa bin Zayed, er 180 meter lang. Det er lige så langt, som Gherkin-skyskraberen i London er høj, og længere end et krigsskib fra det britiske søværn. Ejerne af disse giganter konkurrerer om at fylde dem med de mest fantastiske bekvemmeligheder. Ud over de obligatoriske faciliteter som biograf, swimmingpool og træningslokale har Azzam et ‘golftræningsrum’.” Laleh Khalili anmelder en ny bog i London Review of Books, Superyachts: Luxury, Tranquillity and Ecocide af Grégory Salle. “Ecocide” er nøgleordet her. Og så er de grimme.

Diskussionen om de propalæstinensiske studenterprotester er kørt helt af sporet. Skulle der alligevel være plads til én stemme mere omkring protesterne, er det dog journalist Hamilton Nolans og hans essay om modne reaktioner på en etisk nødsituation: ”De, der reagerer kraftigst mod demonstranternes påståede umodenhed […] opfører sig som børn. De ignorerer det store spørgsmål om krigen for at aflede opmærksomheden på spørgsmål om personlig medfølelse; de svælger i deres egen fysiske magt over de svage; de knækker ting med pinde. De mangler den moralske dømmekraft til at forstå, hvad der virkelig er vigtigt, og de mangler det personlige ansvar for at gøre det hårde arbejde med at vurdere, hvordan deres institutioner kunne køre mere retfærdigt.”

Artikel hos Al Jazeera: ‘‘Det er ikke humant’: Hvad en fransk læge så i Gaza, da Israel invaderede Rafah‘. Zouhair Lahna har arbejdet i konfliktzoner i Syrien, Libyen, Yemen, Uganda og Etiopien, men har aldrig set noget, som Israels krig i Gaza.

”Det er i den grad på sin plads, at [Mette] Frederiksen engagerer sig i den europæiske dagsorden i EU. Konflikten med Rusland er dybt alvorlig, og det giver ikke mening at kritisere hende for at svigte de hjemlige politiske sager. Vandmiljø og ældrereformer – det er jo ting, hun har folk til at tage sig af.” Ekspert i europapolitik Malene Wind taler for det relativt sjældne synspunkt: at Danmarks statsminister gør klogt i bruge mere tid på europæisk frem for national toppolitik. Det gør Wind sammen med Sten Rynning, ekspert i sikkerhedspolitik, i Mandag Morgen, der også har lavet en tidslinje over Mette Frederiksens forvandling fra EU-skeptiker til glødende europæer.

“Vi står i en verden med en række globale udfordringer: Vi har klimaforandringer, vi har en biodiversitetskrise, og der er ingen tvivl om, at hvis vi fortsætter business as usual, altså gør, som vi plejer, så løser det ikke noget. Det er dét, vi plejer at gøre, der har skabt kriserne. Så vi skal til at tænke radikalt,” siger professor i makrobiologi Carsten Rahbek til Zetland. Han foreslår, vi skal ophæve landbrugspligten. God idé.

Vil du have en lynhurtig journalistisk gengivelse af, hvordan det gik, da pornoskuespilleren Stormy Daniels tirsdag vidnede i retssagen mod Donald Trump? Et resumé er sjældent set mere effektivt og kontant end det, som The New York Times’ kriminalreporter Jonah Bromwich leverer på Instagram her. Er du mere læsetypen, så er reportagen fra retssalen her.

Jim Jensen, der er næstformand i fagforeningen NNF (Fødevareforbundet), og Torben Kaas, som er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, er begge dødtrætte af landbruget. Hør dem tale rimelig bramfrit om det i Lars Trier Mogensens ugentlige radioprogram Guld og Grønne Skove, der i øvrigt netop har modtaget Finansforeningens ESG-pris (Environment Social Governance). Hvor har landbruget og partiet Venstre dog kostet det danske samfund dyrt.

Den iransk-amerikanske journalist Azadeh Moaveni i London Review of Books: “Kvindegrupper i det globale syd står over for et svært valg. Hvis de taler højt om Israels vold i Gaza og på Vestbredden, risikerer de at miste finansiering, men hvis de ikke gør, undergraver de deres legitimitet […] Krigen har tydeliggjort opdelingen af kvinders kroppe, tildelingen af relativ værdi ud fra hvilken gruppe de tilhører; fokusset på den ene gruppes lidelse, mens den andens forstummes eller benægtes.”

I ny og næ får vores direktør Søren Ipland lov til at lægge regnskaberne fra sig og skrive om bøger som den idéhistoriker, han er uddannet som. Det er dog mest ovre hos Djøfbladet. Vil I ikke også gerne se mere af ham i Føljeton? Anmeldelse af Niels Overgaards ‘Det handler ikke om dig’.

Du kan godt høre det, ikke? Her er en samling af kvindelige genier, vi ikke ville kunne have været foruden for at fundamentet for vores hverdag fungerer.

Der fosser forurenet spildevand ud i havet fra danske virksomheder såsom Danmarks største pesticidfabrik Cheminova, og Miljøministeriet har ikke grebet ind. Faktisk kunne DR i sidste uge afsløre, at ministeriet selv har udformet og udstedt retningslinjerne, der i strid med loven lader udledningerne af miljøfarlige stoffer fortsætte. Genstart Dox fortæller hele historien.

Er det muligt at skjule sin graviditet fra den, der kender os bedst – vores telefon? Altid veloplagte Jia Tolentino har gjort forsøget. I The New Yorker beskriver hun den omkostningfulde byttehandel mellem privatliv og tryghed.

Ifølge The Ringer ændrede internettet sig for altid for ti år siden. Hvis du var online i 2014, oplevede du Ice Bucket Challenge, #BlackLivesMatter og det virale selfie fra Oscar-ceremonien. Det var den spæde begyndelse for nutidens influencer-kultur og online-aktivisme.

Én gang om måneden inviterer Føljeton en gæst til at komme med sine bud på det bedste derude. I dag har vi besøg af forfatter Peter Adolphsen, der er aktuel med romanen Ellepigen Pif & 42, den tavse guru.

Jeg genlæser for tiden Emanuele Coccias Planternes liv – Blandingens metafysik, fordi jeg overvejer at blive økoterrorist til fordel for dyrs og planters vitale rettigheder og lige vil have mit filosofiske ståsted på plads, inden jeg griber til våben.

Den tyske avantgardekunstner med det vilde navn Baronesse Elsa von Freytag-Loringhoven (f. Else Hildegard Plötz) var en særdeles spændende dame, som jeg vil anbefale alle at læse om på Wikipedia. Det er en vild skandale, at verdens mest berømte readymade, Fountain (1917), stadig (udelukkende) tilskrives Marcel Duchamp, der som var en af mine helt store helte, men nu fremstår noget skurkagtig.

Men alligevel er Duchamp stadig en af mine helte. Kunstværket La Mariée mise à nu par ses célibataires, même, også kendt som Det Store Glas, vil fascinere mig til min dødsdag. Jeg drømmer stadig om at se originalen i Philadelphia. I mellemtiden ser jeg en video om glasset via en hjemmeside (smarthistory.org/duchamp-largeglass/), der hjernedødt gentager myten om pissekummen som Duchamps værk.

Jeg har adgang til nogle solrige vindueskarme, og i dem dyrker jeg ærtesorten Blauwschokker, som ikke bare har et fedt navn, men også vokser hurtigt (der er forandringer at frydes over hver eneste dag) og har smukke, lilla bælge samt smager godt.

Forleden læste jeg Sayaka Muratas Døgnkioskmennesket. Det er en særdeles elegant lille roman, meget æstetisk på japansk manér. Den er hurtigt læst, men rumsterer i én i lang tid. En slags minimalisme, der netop lykkes ved at slå om i sin modsætning. Hele universet kan rummes i en døgnkiosk.